Menighedens udflugt søndag den 13. juni 2010
I år skulle det være, og det blev det, vi havde en vidunderlig dejlig dag både i et godt fællesskab, et nogenlunde vejr, og nogle gode oplevelser både for børn og voksne. Vi havde en dejlig gudstjeneste om formiddagen. Efter gudstjenesten pakkede vi bilerne og kørte mod Selsø, hvor vi havde fundet en dejlig plet, den var afprøvet en måned tidligere. Dog havde
vi ikke lige taget højde for at der var lukket kvæg ud mellem afprøvning og udflugt. Men de generede ikke lige os sådan praktisk, men med diverse efterladenskaber på vejen derud og derude, blev det en lidt blandet frokost. Men humøret var højt, og maden var god, kaffen var varm og vi nød hinandens selskab.
Et besøg på Selsø Slot.
Efter spisning delte vi os, og nogle af os tog til Selsø slot, hvor vi havde købt en rundvisning. Det var formand for Foreningen Selsø Slots venner, Nina Sahl, der viste rundt. Det var en spændende rundvisning. Spændende er også historien, som det kan læses meget mere om her.
Børnene legede i området, og alle havde en dejlig dag.
Vi sluttede af med det store kaffe og kagebord i Anne Marie og Eriks have i Skibby
En dejlig dag, hvor vi nød at være sammen på en anden måde end til gudstjenesten.